Bergmál fjallanna
Kommer snart
Release 2.10.2026

Bergmál fjallanna

Genre
Release date
2026
Musik format
250,00 DKK
Inklusiv moms

Om udgivelsen

Bergmál fjallanna er debutalbummet fra den islandske pianist, komponist og sanger Sigurdís Tryggvadóttir. Med afsæt i jazzens tonesprog har hun skabt et album med rødder i landskabet og familiehistorien fra sin hjemegn i det nordvestlige Island.

Siden Sigurdís forlod Island og flyttede til Danmark i 2017, har landskabet hjemmefra fundet vej ind i hendes kompositioner. Hun voksede op på en gård, hvor bjergene danner horisonten, og hvor hendes familie har boet gennem generationer. Årstidernes skiften, lyset, mørket og naturens kræfter danner afsæt for albummets instrumentale værker. 

På samme hjemegn levede Sigurdís’ farfars bror, digter og musiker Jónas Tryggvason (1916–1983). Hans kunst satte spor i lokalsamfundet og har siden fundet vej ind i Sigurdís’ musik. I Jónas’ digte bliver Islands storslåede natur billeder på hans erfaringer, blandt andet hans gradvise tab af synet. På albummet mødes de gennem Sigurdís’ musik til hans digte og fortolkninger af hans sange.

Albummet rummer ni instrumentale og vokale numre og fremføres af Sigurdís på klaver og vokal, Mariusz Praśniewski på kontrabas og Péter Horváth på trommer. Producer er den firedobbelte Juno Award-vinder David Braid.

Bergmál fjallanna udkommer i første omgang eksklusivt på vinyl som en særlig, nummereret udgave på 200 eksemplarer. Albummet er lavet som 180 grams vinyl, og de fem islandske digte samt engelske oversættelser af Elin Thordarson følger med udgivelsen.

Om artisten

Streaming

Relaterede produkter

Featuring

Track list