About the release
Musikeren, der lod New Orleans stjæle sin sjæl – og gav noget dansk tilbage
Har man sagt New Orleans, må man også sige Esben Just. Få danske musikere har i samme grad viet sig til byens rytmer, livsform og musikalske traditioner som han. Allerede i 1989 besøgte han The Big Easy for første gang, og siden har New Orleans’ pulserende groove været en uadskillelig del af hans musikalske DNA – og flyttet helt ind i hans hjerte.
Den 13. november 2025 fylder Esben Just 60 år. Det markerer han med sit femte soloalbum, ’New Orleans’, indspillet live on the spot med et ægte ottemands New Orleans brass band bestående af to trompeter, to tromboner, saxofon, sousafon, lilletromme og stortromme – og Just selv som syngende frontfigur. Pianoet har han til denne indspilning nemlig for første gang givet afkald på i bytte for The Above and Beyond Brass Band, for som han selv siger: ’Kun et ottemands New Orleans brass band kan spille som et ottemands New Orleans brass band.’
Tanken om, hvordan han på sin egen måde kunne sætte sit eget aftryk på – og bidrage til - New Orleans- musikken, har ulmet i mange år hos Esben Just. Som en idé, der stille har ligget og ventet på sin tid – på at blive til virkelighed og nu endelig er fuldbyrdet. At indspille sine egne danske sange i den by, der har formet både hans lyd og liv og samtidig give musikken et nordisk præg med tekster, der rummer både klimabevidsthed og kærlighed til fædrelandet.
Trackliste:
Side A:
1. Danevang
2. Heksebryg
3. Nøgne Buske
4. Flammebål
5. Stop Nu Op
Side B:
6. D’Angleterre
7. Venter I Et Kryds
8. Økomand
9. Sådan Ligger Landet
About the artist
Related products
Featuring
Vokal: Esben Just – alle tracks
Trompet: Aurillian Barnes - alle tracks
John Perkins - #3, 5, 6, 7, 8, 9
Trombone: Paul Robertson - alle tracks, Jeremy Phipps #3, 5, 6, 7, 8,
9, Wes Anderson Jr. #1, 2, 4, Corey Henry #9
Tenor saxofon: Brent Rose #5, 6, 8
Bariton saxofon: Dan Oestreicher #1, 2, 3, 4, 7, 9
Sousafon: Matt Perrine - alle tracks
Stortromme: Durrell Ronnie Gloster #3, 5, 6, 7, 8, 9, Tory King #1, 2, 4
Lilletromme: Shawn King #1, 2, 3, 4, 6, 7, Pierre Carter #5, 8, 9