About the release
The Company Complex er et indie-pop/rock band fra Aarhus, der har skabt deres eget udtryk inden for alternativ pop. Med Short Term Ghosting, deres debutalbum fra januar 2026, træder de ind på den danske musikscene med syv numre fyldt med melodisk intensitet. Bandets lyse og intense vokal smelter sammen med organiske guitarer, synthflader og hybride basgange, der tilsammen skaber et lydunivers fyldt med kontraster — indadvendt, men samtidig dragende og umiddelbart.
Albummet er produceret af bandet selv og finpudset i mixet af legendariske Carsten Heller, hvilket giver et klart og gennemarbejdet lydbillede, hvor både de melodiske omkvæd og de mere eksperimenterende elementer træder tydeligt frem.
For fans af Tame Impala, Beach House og Gorillaz — og det, der ligger midt imellem — er Short Term Ghosting en debut med international lyd, der både indbyder til fordybelse og efterlader et varigt indtryk.
About the artist
Duoen The Company Complex debuterede i februar 2025 som et interessant nyt navn på den danske alt-pop/rock-scene. Lyden er international og bæres af hypnotiske synthflader, fyldig bas og iørefaldende melodier, der både føles drømmende og energiske. Lidt som Gorillaz møder Beach House - struktureret og drømmende på samme tid
Sanger og guitarist Ole Gundahl og multiinstrumentalist Tune Riis skaber gennemarbejdede kompositioner med fokus på både musikalsk dybde og international appel. Debutsinglen The 180 Degree Flip Maneuver markerede med airplay på P6 Beat og en placering på Apple Musics New Music Daily starten på duoens drøm: at kombinere høj musikalsk kvalitet med målrettet fokus på radio, playlister og liveoplevelser.
I samarbejde med Nordisk Film Biografer debuterede The Company Complex live den 14. november 2025 med et specialevent i Trøjborg Biograf i Aarhus. I livesammenhænge udvides duoformatet med bl.a. jazztrommeslager Andreas Skamby fra I Think You're Awesome. Dermed tilføres musikken elegante, organiske beats og en subtil energi, der kun opleves live.