Om udgivelsen
CD’en Konfrontationer med Rifbjerg indeholder 18 sange til digte af den danske digter Klaus Rifbjerg (1931-2015) komponeret af Martin Palsmar (*1970): 8 sange for blandet kor a’cappella, 6 sange for baryton og klaver og 4 sange for baryton klaver og slagtøj.
CD’en rummer tekster, der spænder over Rifbjergs produktion fra debuten i 1956 med samlingen Under vejr med mig selv, over samlingerne Efterkrig, Konfrontation og hyldestdigtet til Olof Palmes efter attentatet i 1986 til samlingen Septembersang fra 1988.
Titlen hentyder til et centralt begreb i Rifbjergs digtning, som lanceres i digtsamlingen Konfrontation – man tager en genstand eller et begreb op til nærmere analyse – men det, man analyserer, er ikke selve genstanden, men det indtryk mødet med den (konfrontationen) gør på digtreren – og i dette tilfælde – komponistens forsøg på at gengive det indtryk konfrontationen med digtene gør på ham.
- Medvirkende: Kammerkoret Hymnia dirigeret af Flemming Windekilde, Palsmar
- Players: Jakob Bloch, Baryton, Christian Westergaard, Piano, Lars Vestergaard Møller, percussion.
Spilletid 73 min.