Turkis

På Turkis, Bjarke Falgrens nye album, smelter mand og bue sammen i et

Det er ikke tilfældigt, at Bjarke Falgren har valgt at kalde sit nye album Turkis. Tyrkis er farven for horisonter. For det åbne. For alt det, der venter, når man slipper kontrollen og lader sig følge med. Tillader at noget kan ske. Og det er præcis det, violinist og komponist Bjarke Falgren gør på sit kommende album Turkis, musikken får lov at flyde frit i et åbent grænseløst rum. Det er også farven på hans veteran-Citroen ID19 fra 1963, det er navnet på ædelstenen, der tillægges egenskaber som visdom, frihed og optimisme og så er det den farve, Bjarke Falgren ser, når han lader blikket vandre ud i uendeligheden, hvor det grønne møder det blå. Derude, hvor alt flyder frit og verden ligger åben.

En violin, der trækker vejret 

Falgrens tilgang til violinen er fysisk, organisk og dybt intuitiv. Han taler om “vejrtrækningen i buen” og om at give plads – ikke bare mellem tonerne, men i dem. “Jeg har arbejdet med buen, som andre arbejder med stemmen. Som en vejrtrækning, hvor der hele tiden er luft med – også når man ikke siger noget.” siger Bjarke Falgren. Mand og bue smelter sammen på Turkis med musik der er tilstede i nuet, der ikke vil vise sig frem, men vil invitere ind. 

På Turkis viser Falgren sit store, musikalske vingefang. Fra de store melodier, de dansende rytmer, de poetiske øjeblikke til den dybe længsel. Men også stilhed. Langsomhed. Hos manden og i buen. Turkis er Bjarke Falgrens andet album i eget navn efter en lang karriere, hvor han har spillet og indspillet med en række fremtrædende musikere, både på den danske og internationale scene. Han spiller stadig i mange konstellationer, men med Turkis sætter han to streger under sin solo-karriere. Med et album, der er hans mest personlige til dato. 

“Musikken er formet af de steder, jeg har været, og de mennesker, jeg har mødt. Hver kultur har sin egen lyd og sit eget klima – og gennem min musik forsøger jeg at finde en universel melodi, der skaber forbindelse, når ordene ikke rækker”, siger Bjarke Falgren. 

Trods sine bare 47 år har den 4- dobbelte DMA- vindende Bjarke Falgren skrevet sig ind i ligaen af de mest anerkendte og alsidige violinister og fremstår som en musiker, der formår at bevæge sig frit mellem genrer og samtidig bevare en helt unik tone og musikalitet. Han fik sin første violin, da han var syv og har ikke sluppet den siden. 

Jazz’en og folkemusikken er sikre markører i hans karriere, men han har også lavet filmmusik, spillet pop/rock og så har han en helt særlig kærlighed for autentisk folkemusik og gypsy. Men han er svær at sætte i bås. Måske fordi nysgerrigheden er hans stærkeste drivkraft. Han vil altid se, hvad der er under den næste sten. Uanset format og samarbejdspartner har hans musik altid taget afsæt i én ting: forbindelsen. Til publikum. Til øjeblikket. Til den melodi, der føles, som om den altid har været der. 

“Jeg komponerer aldrig ud fra en idé om, hvor jeg vil hen. Jeg lytter. Jeg venter. Og når vinden vender, følger jeg med”. På Turkis vender Bjarke Falgren endnu et blad i sin karriere.