Om udgivelsen
TANGOS III er opfølgningen af de anmelderroste TANGOS (2018) og TANGOS II (2020). TANGOS III består -ligesom TANGOS og TANGOS II- af en række tangoklassikere, fortolket og arrangeret for sologuitar af den argentinske guitarist Alejandro Sancho.
Sanchos tilgang til tango er autentisk og har dybe rødder i hans land og opvækst. I nogle af albummets numre går han i de gamle argentinske guitarmestres fodspor og søger ind til en traditionel og rustik lyd. I andre numre lader han sig inspirere af en moderne lyd og giver klassikerne et jazzet udtryk. Albummet indeholder desuden tre kompositioner skrevet af Sancho.