Relaterede formater
Still in the Storm
Om udgivelsen
EP´en "Still in the Storm" er 2. udgivelse fra Simon Hebeltoft og er i endnu højere grad end på debuten fra 2016, blevet til i enerum. Isolerede dage, midtvinter 2020. Lokaliseret i en gammel præstebolig fra 1874, med udsigt til en oversvømmet have, nær et forblæst stykke dansk nordkyst.
Med den fornødne hjælp fra lokale musikanter og de forhåndenværende instrumenter, i et simpelt indrettet sangværksted, tager "Still in the Storm" sit afsæt. De seks musikalske nedslag på vinylskæringen fremtoner enkle og rå i et melankolsk univers der i sang, tekst og musik, afspejler en højaktuel nutid, med restrektioner, isolation, begrænsning og en voksende længsel efter nærhed.
Lyrikken fra Simon Hebeltoft, springer frit og fragmenteret fra billeder og temaer om forgængelighed, afmagt, sårbarhed og seperation, til det mere håbefulde i at sætte sejl og følge sine drømme.
Der reflekteres over hvordan vi kan være sammen når virkeligheden afviser et fysisk møde, og der spørges til, om der er liv bag de skygger og skærme vi søger dækning bag, når livet skyder med skarpt.