N.O. In My Heart Cph In My Blood

Niclas Bardeleben: “N.O. In My Heart - Cph In My Blood” 
 
Hjertet
Første gang jeg hørte lyden af et New Orleans brass band, blev jeg forelsket! Først blev jeg forelsket i den kaotiske mur af lyd, der karakteriserer sådan et band, som består af masser af blæsere, trommeslagere og percussionister; de bluesy riffs, de virtuose soloer og den nærmest andægtige men alligevel løsslupne ånd, der præger musikken. Og så var der beatet! Det greasy, sloppy, funky, glade 2nd line beat! Efterfølgende blev jeg forelsket i den kultur, som musikken udspringer fra; Mardi Gras indianere, red beans and rice, og historier om voodoodronninger og bayou fabler! Helt kort havde jeg forelsket mig i en kultur, et folk og en slags musik, som skulle blive mit musikalske omdrejningspunkt mange år frem. Og da det endelig var tid til at jeg skulle lave mit eget album, var det kun naturligt at det skulle hylde den by, der havde hugget et kæmpe stykke af mit hjerte.

Blodet
Da jeg begyndte at skrive arrangementerne til pladen, stod det hurtigt klart at mine skriverier ikke kun var inspirerede af “The Crescent City”. Mine Københavnske rødder kunne jeg ikke løbe fra. Musikken jeg havde lyttet til, da jeg voksede op; Danske film soundtracks, lokale bands, arrangører og trommehelte. Selv lyden af min fars gamle band, hvis prøver jeg som lille dreng, nogle gange var så heldig at overvære, havde sneget sig ind i nogle af arrangementerne. Og ikke mindst den nordiske tristese, som lader til at komme til udtryk i meget af den musik, som laves her på den nordligste del af den nordlige halvkugle. Lyden af København løber åbentlyst i mine årer, og derfor var pladen nødt til at hedde “N.O. In My Heart - Cph In My Blood”.