Hidden Past

Genre
Release date
2026
Musik format
172,50 DKK
Inklusiv moms

Om udgivelsen

Med albummet “Hidden Past” vender pianisten Mathias Grove tilbage til sine musikalske rødder. Han har gennem de seneste mange år primært slået sine folder i den danske teaterverden som pianist, kapelmester og arrangør. Men den improvisatoriske musik og i særdeleshed jazzen har altid haft en særlig plads i hans hjerte. På albummet hér dykker han ned i og undersøger et stærkt melodisk udtryk, der ikke fornægter hans forkærlighed for både den nordiske og den amerikanske tone. Med sig har han to af den danske musikscenes bedste og mest alsidige musikere, Andreas Hatholt på bas og Kristian Karottki på trommer. De tre har arbejdet sammen i mange sammenhænge, men spiller hér for første gang udelukkende musik skrevet af Mathias Grove. På tre numre gæstes de af henholdsvis sangerinden Anna Kruse, Trompetisten Lars Vissing og saxofonisten Claus Waidtløw. 

Hidden Past rummer ni af Mathias Groves originalkompositioner. Musikken strækker sig fra den rolige og lyriske “När Kärleken Har Väckt Mig” med tekst og vokal af Anna Kruse og Lars Vissing på flugelhorn, over det legende triospil i åbningsnummeret “Signatur”, til et insisterende og kraftfuldt udtryk i “Summit” hvor Claus Waidtløw på tenorsax slutter sig til trioen. Med “Hidden Past” har Mathias Grove forsøgt at skabe et album der har et forskeligartet musikalsk udtryk, men med en klar gennemgående tone og med trioen i centrum.

Om artisten

Streaming

Relaterede produkter

Featuring

Mathias Grove: Klaver

Andreas Hatholt: Bas

Kristian Karottki: Trommer

 

Gæsteoptrædende:

Anna Kruse: Vokal på “När Kärleken Har Väckt Mig”

Lars Vissing: Flugelhorn på “När Kärleken Har Väckt Mig”

Claus Waidtløw: Tenorsax på “Summit” og “The Bog Wifes Brew”

Track list