Om udgivelsen
Nordkraft Big Band og Nikolaj Bentzon har indspillet et helt nyt værk for bigband. Det er ikke så ofte, vi oplever helt ny dansk bigbandmusik i en sammenkædet 45-minutters koncertform. Det endnu sjældnere er, at Nordkraft Big Bands idé og bestilling hos Nikolaj Bentzon får et så slagkraftigt, varieret og melodiøst resultat som i ”Døgnscenerier”. Værket tager afsæt i sammenspillet mellem musikken og døgnets lysfaser – fra den stemningsmættede ”Mulm” til det eksplosive ”Højlys”. Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband. Bigbandet har bl.a. arbejdet sammen med Robben Ford, Bob Mintzer, John Clayton, Sinne Eeg, Veronica Mortensen, Martin Brygmann, Bobo Moreno og mange andre.
Om artisten
Nordkraft Big Band har gennem flere år markeret sig som et af landets mest aktive, visionære og seriøse ensembler indenfor rytmisk samtidsmusik og nyder vid anerkendelse nationalt og internationalt for sine udgivelser, koncerter og indsats indenfor etablering og udvikling af ensemblemusik – ikke mindst formidlingen til børn og unge.
Gennem årene har Nordkraft Big Band udgivet flere forskellige plader og har samarbejdet med mange prominente musikere, herunder Remy Le Boeuf (US), John Clayton (US), Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg (DK) , Roger Neumann (US), Aalborg Symfoniorkester (DK), Nikolaj Bentzon (DK), Zika (GL), Aviaja Lumholt (DK/GL), og mange flere.