Om udgivelsen
Martin Hoybye’s third studio effort ‘Building Memories’ was a collection of 11 original Christmas songs all written in the month of December 2006 and released the following year just in time for Christmas.
The CD-version sports spectacular artwork by Matthew Joseph Peak (renowned US artist who among many other projects designed the iconic poster for Nightmare in Elm Street).
You can listen to the album on Spotify while the physical album is increasingly hard to come by (printed in a limited run of 1.000 copies).
Danish press:
Building Memories er noget så usædvanligt som en juleplade udelukkende med originalt materiale. Sangskriver Martin Høybye skrev alle sangene ind under jul i 2006, og resultatet blev et nærværende julealbum, der behandler julens budskab som en del af almindelige menneskers liv. Der er sat fokus på at give og på at se værdien i de nære ting, der udgør råstoffet til de minder, vi bærer i os. Deraf titlen Building Memories.
Building Memories er indspillet og produceret i løbet af sommeren og efteråret 2007 i AabyRoad Studios af Dennis Ahlgren og Martin Høybye med assistance fra Nicolai Funchs orkester Orange Tree og sangerinden Kajsa Vala. Kombinationen af albummets vedkommende tekster og den nærmest sprudlende produktion, spreder en varm og smittende stemning omkring sig fra første til sidste skæring.
Jydske Vestkysten
“Martin Høybyes 11 nye julesange bliver nok ikke et fast del af P3’s tilbagevendende julerepertoire. Dertil er de for dybe og melankolske, men det betyder ikke, at de ikke er værd at lytte til. Det er de nemlig i høj grad.”(Steen Rasmussen, Jydske Vestkysten, 9. januar 2008)
Læs hele anmeldelsen her
T3 (4 stjerner)
“Det var blot i vores september-nummer, vi gik helt i spåner over Martin Høybyes album From Here To Heaven, der absolut rangerer blandt årets bedste, hvis man er til singer/songwriter eller Americana-musik. Nu har han allerede gjort det igen, den gode Høybye, og denne gang er der tale om 11 julesange. Som altid er kvaliteten helt i top, når det gælder selve sangskrivningen, og julestemningen indfinder sig med det samme, selvom der både er bluesy og rootsy toner ombord på cd’en…” .
ANBEFALET DOWNLOADKØB: Finally It’s Christmas, This Old Year, Building Memories
Diskant (6 stjerner)
“…Således er der naturligvis tale om en juleplade, men det er først og fremmest teksterne, der gør albummet til et højtidsaktuelt et af slagsen. Musikalsk og arrangementsmæssigt er det nemlig dejligt befriet for alt for meget klokkespil og bjældeklang. Sangene har samme niveau som på From Here To Heaven og det er ikke så tosset endda. Håndværket er stadig vel udført..”(Morten Wamsler, Diskant 5. januar 2008)
Læs hele anmeldelsen her
Politiken (3 stjerner)
“…Albummet er det andet fra Høybye på få måneder, men det er på ingen måde præget af hastværk. Tvært imod er der en aura over det af solidt håndværk, velspillede sange i country-rock genren… her er ideen bag pladen så klar, at den får sit eget præg. Alle sangene er nemlig skrevet i december sidste år og delvist indspillet hjemme hos Høybye. En fremragende metode til sikring af selvstændigheden i værket” (Erik Jensen, Politiken 8. december 2007) https://politiken.dk/kultur/musik/cd-beat/art5546113/Soild-dansk-singersongwriter-hylder-julen
Fyens Stiftstidende (4 stjerner)
“..Ud over singer-songwriter Martin Høybyes tekster og hans julesprøde stemme lyder sangene mere af amerikansk countrypop end danske julebjælder. Og det er egentlig dejligt forfriskende…”(Kenneth Kjæp Larsen)
Finally It's Christmas
Building Memories
Perfect Rhyme
What Christmas is all about
This Old Year
Heart Full of Polaroids
Christmas Works Its Wonders
Christmas Day
This Year For Christmas
Are They Angels
Wishes Still Come True
Om artisten
Martin Høybye har skrevet sange siden han var 14-15 år. Han rejste til USA, allerede da han var 17, hvor han blev taget under vingerne af sangskriverne Susan Moody og Michael Hughes. Her fik han den brogede amerikanske sangskrivningstradition ind under huden og lærte også at co-write med andre og blive bedre ved at dele sangskrivningshåndværket.
Senere spillede han live omkring på små danske scener, særligt i Aarhus hvor han boede en årrække, men det blev også til fem år i København, hvor han bl.a. arbejdede med Kasper Winding og Ashley Mulford (UK), samt i London. Siden har han holdt forbindelsen til UK og USA varm, og han har skrevet med mange udenlandske sangskrivere og artister (fx Jeff Cohen, Kevin Welch, Mary Gauthier, Boo Hewerdine, David Olney, John Peppard, Liz Rose, Blair Daly, Pamela Oland, Jim McCormick). Det er også blevet til en del dansk samarbejde, og han har skrevet med/til en broget skare af artister, fx Marie Frank, Rie Rasmussen, Ester Brohus, Henning Stærk, Linda Andrews, Ivan Pedersen og Vingard.
Som sanger beskrives Martin med ord som ”sjæl,” ”naturkraft,” og ”internationalt niveau” – ”I feel you, and I feel me, as you sing your beautiful words” sagde Mary Gauthier. Og sangskriveren Jeff Cohen sagde ”Martin is a songwriter’s songwriter.” En, man selv tjekker ud, fordi håndværket bliver ved at være originalt og kunstnerisk skarpt.
Martin Høybyes produktion tæller hundredvis af titler, og langt de fleste er ikke udgivet endnu. Han er i skrivende stund i gang med at indspille karrierens 9. studiealbum under projektnavnet ”The New Songrise,” sammen med guitaristen Jan Thomsen (S), og de får hjælp af Dennis Ahlgren (Tina Dickow m.fl.) og Peter Dombernowsky (Poul Krebs, m.fl.) i studiet.
Igennem Martin Høybyes sangskrivning løber en eksistentiel nerve, som altid har menneskelivet ”front and center,” og også er optaget af hvordan vi behandler planeten og vores medskabninger. Han er altid ude i verden og prøve at gøre en forskel, bl.a. som socialpædagog, som artist og senest som etnograf og forsker inden for miljøpåvirkninger. Hans ottende album i eget navn ”Songs in the Key of Collaboration” (2024) er resultatet af et ph.d.-projekt, hvor han udviklede sangskrivning som en etnografisk metode (2023) – og på pladen er sange, som er skrevet med deltagere fra Sydafrika og Danmark.
Viljen til at række ud og dele sin praksis har fulgt Martin alle årene. Han startede sangskriverlinjen på Vestbirk og Ry Højskole, hvor han havde Thomas Buttenschøn, Annika Aakjær, Anna Bell, Renée Søndergaard og mange flere som elever. Senere skrev han bogen ”Noget om sangskrivning” ud fra en metode, han havde udviklet, og den bruges i dag i undervisningen bl.a. på efter- og højskoler, MGK og musikkonservatorier.
Højskoletiden inspirerede ham også til at starte ”Songcrafter Music” med Roar Amundsen, som har hjulpet opkommende nordiske artister med at få en god start og et netværk siden 2007. Og sammen med kompetente kræfter har Høybye stiftet International Forum for Songwriting, en forening som skal ”understøtte sangskrivning som et mellemmenneskeligt anliggende.”