Om udgivelsen
Antonio Lucio Vivaldi (1678-1741) forbindes måske mest med De fire årstider, men han udfoldede sig inden for både instrumentalmusik, kirkemusik og operaer.
På denne nye CD’-indspilning præsenterer Anne Kirstine Mathiesen og Lene Langballe Vivaldis Opus 10, der består af 6 fløjtekoncerter, hvoraf de tre har titler fra naturen i stil med De fire Årstider.
Orkesterpartiturerne af de 6 fløjtekoncerter er transskriberet for orgel af Anne Kirstine Mathiesen.
Anne Kirstine Mathiesen (orgel) og Lene Langballe (blokfløjte). Tilsammen udgør de BarokBureauet - et ensemble for tidlig musik, der dog ikke holder sig tilbage for at afprøve improviserende og nyere musik på deres efterhånden omfattende repertoire.