Om udgivelsen
Med udgivelsen af deres nye album, A Cup of Joe, markerer trioen Bévort 3 25-årsdagen for Joe Hendersons død, en af jazzens centrale figurer. Her henter Pernille Bévort inspiration fra Hendersons univers og kompositioner, samtidig med at musikken tydeligt bærer hendes eget personlige fingeraftryk. Albummet udkommer januar 2026 og lover en musikalsk oplevelse fuld af overraskelser, energi og nærvær.
I forbindelse med udgivelsen har to fremtrædende jazzkendere allerede delt deres korte tanker om albummet (Ian Patterson, All About Jazz, ovenfor og også denne): "Musikken er så velspillet, at den overrasker hele vejen igennem. Jeg lyttede til hele albummet uden pause og var med hele vejen. Pernille har kontrol over sin kunstform. Hun ved, hvor hun er, og hvor hun er på vej hen. Det er sådan, jeg hører Joe Hendersons værk. Hun har virkelig lavet et album, hvor jeg kan høre Joe, men gennem hendes egen personlige æstetik.Tag ikke fejl – dette er et rigtigt band, en velfungerende enhed. Og denne nye indspilning fremhæver den enhed, de har.” - Bob Rockwell (tidligere kendt fra bl.a. Thad Jones/Mel Lewis Orchestra)
Om artisten
Pernille Bévort, der er kendt for sit intense og kreative spil på saxofonen, er en prisvindende instrumentalist, komponist og orkesterleder. Hendes trioprojekt Bévort 3 blev kåret til ’Årets Orkester’ ved Danish Music Awards 2022. Ud over Pernille på saxofon består trioen af de fremragende musikere Morten Ankarfeldt på bas og Espen Laub von Lillienskjold på trommer. Sammen skaber de et lydbillede, der emmer af personlighed, dynamik og kreativitet.
Bévort 3 repræsenterer essensen af moderne jazz, hvor tradition og innovation mødes i et levende musikalsk univers. Pernilles trio Bévort 3 bevæger sig fra det cool swingende til nordisk klingende numre i et sprudlende trioformat, der har givet dem anerkendelse både herhjemme og i udlandet.
I denne trio har Bévort fundet et forum, hvor hun kan udtrykke sig frit og fantasifuldt sammen med sine to stærke kolleger. I løbet af de sidste fem år har Bévort 3 udgivet flere kritikerroste albums, herunder ’On Fire’ (2021), ’Live 2020-2021’ (2022) og ’Northbound’ (2024). Disse udgivelser har modtaget femstjernede anmeldelser og flere nomineringer ved Danish Music Awards Jazz.
Mere fra samme kunstner
Trio Temptations
Bévort 3 Live 2020-2021
On Fire
Northbound
Relaterede produkter
Featuring
Bévort 3:
Pernille Bévort: tenorsaxofon/bandleder og alle kompositioner
Morten Ankarfeldt: bas
Espen Laub von Lillienskjold: trommer