Om udgivelsen
Saxofonisten Pernille Bévort præsenterer her opfølgeren til sin special-vinyludgivelse ’Gopler og andre Urovækkende Fænomener’ fra 2019, som blev flot modtaget i pressen. ’Småt Brændbart’ er igen en ganske særlig udgivelse med et begrænset oplag med unikatryk på selve vinylerne, samt en 12 siders booklet med grafisk bearbejdede fotos. Trykt i et lille oplag på 250 stk. Det er et forsøg på at gå imod det flygtige digitale format, og derimod lave et bud på unikaudgivelser, der kan købes som et samlet kunstværk.
Titlen er ’Småt Brændbart’ – fordi dette projekt ikke mindst handler om forfald, tab, forvitring og afbrændthed. En ode til alt det der er mistet og tabt i løbet af et liv – dog også iblandet håb, humor og livsgnist.
Musikken er skabt på dogmevis, ved at Pernille selv har indspillet diverse blæserinstrumenter i lag, kombineret med reallyde, enkelte gange med beats og med stemme/tekst, og musikken er skabt og blevet bearbejdet gennem en længere periode.
Det er en undersøgelse af klang, brudflader, tekstur, fragmenter, stoflighed og lag på lag. Det er det sanselige og finurlige, der her fejres.
Hver vinyl er unika, da den er trykt individuelt med særlig teknik, vinylerne er også individuelt nummererede. Så der er tale om et unikt samlet kunstværk.
Om artisten
Mere fra samme kunstner
Gopler og andre Urovækkende Fænomener
Vinyl
Jazz
192,50 DKK
Northbound
CD
Jazz
125,00 DKK
Relaterede formater
Småt Brændbart
Vinyl
Jazz
282,50 DKK