Om udgivelsen
Baun On Beatles fortolker Beatles' bagkatalog med gnist, respekt og personlighed. Der er tale om en klassisk jazzklavertrio med herrevokal og tenorsaxofon på fire sange. Musikken er optaget live i The Village med gulvtæpper og varm belysning foran 150 lyttende mennesker. Søren Baun er vokset op med Beatles' på pladespilleren og har lavet arrangementerne ved klaveret. Nowhere Man er blevet til en waltz med tid til eftertanke. I wanna be your Man har fået et energisk soulet groove og output. I'm only sleeping er med højt til loftet og et roligt swing. Eight days a week er blevet til en uptempo jazzstandard tilført croon. "I sjette klasse oplevede jeg en beatlemania for børn, hvor vi hørte Beatles til både formning og fest. Selv som barn af 80erne måtte jeg vælge side: Rolling Stones eller The Beatles?" Søren Baun Baun On Beatles består af tre konservatorieuddannede musikere med en fælles passion for Beatles og jazz. Lyden er akustisk og dynamisk og guitarerne er skiftet ud med klaver. Der er en klar idé bag hvert arrangement og samtidig plads til improvisation farvet af dagens humør, vejr og publikum.
Track list
Om artisten
Related products
Featuring
Søren Baun (klaver, sang, arrangementer)
Andreas Møllerhøj (kontrabas)
Ulrik Brohuus (trommer)
feat. Mads Ole Erhardsen (tenor sax)