Jacob Venndt’s Fabulous Swing Trio har i 10 år fortolket danske og udenlandske klassikere i deres specielle mix af virtuositet, swing og humor. I anledning af jubilæet udgiver trioen albummet “10 gamle danske” med deres fortolkninger af de bedste sange fra den danske sangskat. Trioen består af Jacob Venndt (bas, mundharpe, sang), Pojken Flensborg (piano) og Per Kolling (trommer).