TOFT-OLSEN er multikunstner. Jazzsanger, komponist, arrangør, musiker, producer og forfatter. Han spænder musikalsk fra Jazz over R&B til Pop og hans musik er melodisk samt romantisk.
Han er vokset op i Aarhus i en stor familie med seks drenge og en far der var læge og en mor der var billedhugger. Faderen sagde aldrig nej til at betale for undervisning af enhver art og således har TOFT-OLSEN i sine unge år modtaget undervisning i sang, klaver og trommer inden han blev optaget på konservatoriet Royal Academy of Music.
“Hos min første sanglærer fik jeg besked på at synge med så megen indlevelse og at jeg skulle forestille mig at jeg havde en pistol for tindingen og at den ville gå af hvis jeg ikke var 100% tilstede i sangen. Nogle gange stod han men sin pegefinger trykket ind i min tinding og råbte BANG ind i mit øre hvis han ikke troede på det jeg sang. Siden den oplevelse kan jeg altid mærke hans pegefinger ved min tinding hver gang jeg synger.” udtaler TOFT-OLSEN